Tilbage til forside
Klik her for at læse mere om Djursland



Ebeltoft - byområde

Ebeltoft bør besøges af enhver, der lægger turen forbi Nationalpark Mols Bjerge. Byen er specielt kendt for den gamle bydel med det karakteristiske gamle Rådhus, men der er ikke kun gammelt i Ebeltoft. Byen summer af liv, og der er mange nye og markante bygninger.

Det gamle Rådhus Fregatten Jylland
Glasmuseet Ebeltoft Havn

Det gamle Rådhus
Det gamle Rådhus midt i byen blev bygget i 1789 og det fungerer i dag som egnsmuseum. Køber man en billet for at se rådhuset, gælder billetten samtidig for Ebeltoft Museum. Bygningen har igennem årene ikke blot været rådhus, det har desuden fungeret som arrest, sprøjtehus og rådstue. I Ebeltoft museum finder man en enestående samling af siamesisk kunst.

Det gamle rådhus i Ebeltoft

Fregatten Jylland
En anden af Ebeltofts helt store seværdigheder er Fregatten Jylland. Skibet er verdens længste træskib, og det er bl.a. blevet anvendt til kongeskib. Det deltog i det berømte slag om Helgoland i 1864. Som besøgende kommer man rundt på skibet, og fantasien sættes i gang hos både store og små. Det kan være svært at forestille sig livet om bord med 430 andre. Meget plads har der ikke været.

I 2005 blev en udstillingsbygning ved siden af Fregatten indviet. Bygningen rummer desuden en café. For flere informationer kan man besøge Fregatten Jyllands hjemmeside på www.fregatten-jylland.dk

Top

Fregatten Jylland

Glasmuseet Ebeltoft
Er man interesseret i kunsthåndværk er Ebeltoft et mekka. Det skyldes ikke mindst Glasmuseet, som rummer en meget anerkendt samling af international glaskunst. Desuden er der flere årlige særudstillinger. Fra april til november er der arbejdende værksteder på museet. I 2006 åbner en tilbygning til museet. For yderligere informationer kan du besøge museets hjemmeside

Top

Ebeltoft havn
Omkring havnen i Ebeltoft hersker der en helt speciel stemning. Miljøet er præget af de mange træskibe, der ligger til kajs i havnen.

Destination Djursland - Stabrandvej 51 - 8560 Kolind - 87 52 18 00 - www.visitdjursland.com